Her på siden har jeg anført alle datoer der vedrører en lang række offentlige ydelser som jeg har fundet på internettet.
Jeg fik ideen til denne side, da jeg have svært ved at finde udbetalingsdatoer selv for SU, dengang jeg studerede. Jeg mente at jeg fik udbetalt beløbet sidst på måneden, men jeg kunne ikke huske om helligdage talte med – eller om det kun var weekenden jeg ikke fik udbetalt SU i. Det skabte oprindeligt ideen om at lave en side med udbetalingsdatoer, så jeg altid har overblik over hvornår forskellige udbetalinger kommer.
Hjemmesiden har jeg derefter udvidet med information om udbetaling af folkepension, da min mormor manglede informationer om dette – og da min far skulle flytte fra ejerbolig til lejebolig samtidig med han gik på pension, kunne jeg passende finde de informationer der passede til både boligsikring og efterløn – dermed blev siden mere komplet og indeholder nu langt de fleste offentlige udbetalingsdatoer. Hvis du kender nogle udbetalingsdatoer der ikke er her på siden, må du meget gerne kontakte mig, så vil jeg oprette dem og undersøge hvornår de udbetales.
For langt de fleste ydelser, bestræber jeg mig på at skrive lige om hvordan ydelsen er tilrettelagt, hvad der skal til for at få ydelsen udbetalt og hvor meget man kan få udbetalt af ydelsen. Vær dog opmærksom på at en del af disse ydelser vil ændre sig over tid, og det er ikke altid sikkert at jeg når at rette siden ind, når de forskellige ydelser blev sat ned eller op. Det er derfor vigtigt at forstå at siden kun er vejledende, når det kommer til ydelser – og principielt også datoer. Det er vigtigt at rådføre sig på de officielle sider for udbetalingsdatoer.